Områdeplanlægning

Lad os hjælpe dig med at få mest muligt ud af dit udendørs område. Vores designere udarbejder den ideelle grundplan for din legeplads og dit sportsudstyr og sikrer, at alt er praktisk placeret, og at al tilgængelig plads udnyttes optimalt.

Udendørs områder med mulighed for fysisk aktivitet motiverer folk til at komme ud og i gang

Når planen for legepladsen eller det udendørs sportsområde er på plads og behovet for udstyr fastlagt, hjælper vores designere også med at designe indretningen af området. Vi indarbejder tema, farver, placering af udstyr, terrænformer og områdets overordnede anvendelighed i planen og tager samtidig højde for kundens krav og præferencer. Vores designere kommer også med deres egne idéer for at inspirere kunden: Yderligere funktioner eller temaer præsenteres sammen med planen, hvis de anses for velegnede til projektet. Vi færdiggør grundplanen i samarbejde med kunden.

Kontakt os!

Grundplan

Når du laver en grundplan, er det vigtigt at overveje placeringen af udstyr og dets placering i forhold til andet udstyr. Derudover bør passager og stier optimeres i forhold til brugbarhed og forbedres med udendørs møbler såsom bænke, stole og affaldsspande.

Andre elementer, som er vigtige at have med i planen, er overfladematerialer samt naturligt og kunstigt lys og dets retning. Det skal desuden overvejes, hvorvidt eksisterende naturlige eller bebyggede omgivelser skal bevares eller fjernes. Til sidst gennemgås alle elementer, herunder kundens eventuelle særlige behov eller ønsker, for at sikre, at det hele kan holdes inden for budgettet.

Områdeplanlægning er en vigtig del af legepladser og udendørs sportsområder

Områdeplanlægning er en vigtig del af legepladser og udendørs sportsområder

Det vigtigste spørgsmål

Den vigtigste del af planen er at fastslå målgruppen. Når man laver en legeplads eller en sportsplads for at aktivere mennesker, skal man først forstå, hvem der primært skal bruge området. Man skal også overveje passende sikkerhedsstandarder for at skabe et sikkert område, hvor alle brugere kan have det sjovt og føle sig godt tilpas. Legepladsens fortælling skal understøtte brugeroplevelsen i alle situationer.

For at sikre det bedst mulige udgangspunkt er det en rigtig god idé at inddrage brugerne i planlægningsprocessen så tidligt som muligt. Det betyder, at brugerne får en ejerskabsfølelse for projektet og området, og det hjælper med at minimere potentielle skader og hærværk.

Planlægning af indendørs legepladser

Når det gælder planlægning af indendørs legepladser, er det vigtigt at få mest muligt ud af den ofte sparsomme plads. Ved at udnytte alle afkroge optimalt kan du skabe et sjovt og engagerende miljø, som både børn og voksne vil elske.

En stor fordel ved en indendørs legeplads er muligheden for at indarbejde lærerige, inspirerende eller gamingbaserede elementer i designet. Disse funktioner motiverer folk til at bevæge sig rundt i og interagere med området på unikke og spændende måder. For eksempel kan man opsætte interaktivt legeudstyr for at aktivere børn og pirre deres nysgerrighed.

Daddy's Diner indendørs legeplads i indkøbscentret Ideapark, Lempäälä, Finland

Daddy's Diner indendørs legeplads i indkøbscentret Ideapark, Lempäälä, Finland